NETVÆRK OG NYTTIG VIDEN

srff-historie

Helt tilbage i 1942…

 

Salgs- og Reklameforeningen Odense blev stiftet i 1942 som en slags handelsstandsforening for Odenses butikker og vi fejrede vores 75 års jubilæum i 2017 og fortsætter med det i 2018.

 

Foreningen var tænkt som et forum, hvor de lokale detailbutikker kunne drøfte deres problemstillinger. Snart opslugtes de øvrige lokale foreninger på Fyn, og således opstod Salgs- og Reklameforeningen Fyn.

 

Der var gennem mange år mange lignende foreninger landet over – en del af dem med tilknytning til Dansk Markedsføringsforbund.

 

I dag er Fyn det eneste sted i landet, hvor en salgs- og reklameforening findes – så nu optager vi medlemmer fra hele landet.

 

I 1992 afholdt vi foreningens 50 års jubilæum, som samtidig var en afslutning på uddeling af den særlige Initiativpris. Prisen som flere markante fynske erhvervsfolk og virksomheder årene tidligere var blev tildelt som et symbol på et specielt stort initiativ.

 

I dag uddeler vi prisen “Årets Monty” opkaldt efter den legendariske komediegruppe Monty Python. Prisen tildeles årets mest innovative person, der har gjort noget for branchen, lokalområdet og medarbejderne.

Foreningens formål er at afholde såvel faglige som sociale arrangementer for alle med interesse for salg og markedsføring.

 

Det sker i form af foredrag, virksomhedsbesøg, kurser samt ikke mindst den berømte årlige sejltur på Odense Å med sang og musik i bådene samt efterfølgende øl, æggekage og festlige timer på Restaurant Carlslund.

 

Prisen for deltagelse i vores aktiviteter oplyses i forbindelse med det enkelte arrangement og en del er gratis for medlemmerne – gæster er altid velkomne mod betaling.

 

Tidligere arrangementer – vores egne og samarbejde med andre foreninger:

Er fremtidens medarbejder en robot? * Effektiv digital strategi * Kreative og effektive tryksager og emballage * Neuromarketing * Fremtidens forbruger – menneske eller maskine * IOT – Internet Of Things * Radio 24/7 Aflyttet * Big Data * Content Marketing * Fucking Flink * Martin Lindstrøm – Brainwashed * SEO * Cross Media * Online Magasiner * Nyhedsmail * Apps * Oplevelsesøkonomi * Pej-Gruppen * DesignCamp – mobile showroom * QR-koder * Tryksager & Miljø * Augmented Reality * Mobile Marketing * Iværksætteri * Web 3.0 * MedieMuseet på Brandts * Besøg på Dalum Papir * Marketingjura * Kunsten at vælge det rigtige papir og få tryksager der virker * Burning Man – verdens mest kreative event